Qi gong & kropsbevidsthed

Lær en enkel metode til at forbedre dit helbred, balancere krop og sjæl og modvirke stress og spændinger 

Nyt hold starter på mandage d. 20.09. kl. 16.30-18.30
v/ Karen Bro, aut. instruktør i Biyun-metoden 

Hvad er Qi Gong?

Qi Gong er en kinesisk bevægelsesform der styrker helbred og livskraft, fordi den bygger på en dyb viden om kroppens funktion og energibaner. Kineserne ser det at vores mave og fordøjelse fungerer som helt centralt i vores helse og denne metode styrker virkelig det område.

Qi Gong er en af grundpillerne inden for traditionel kinesisk medicin. Den bygger på samme medicinske og filosofiske tænkning som akupunktur, men med den forskel, at man med Qi Gong behandler sig selv.

Metodens enkle, bløde, langsomme og naturlige bevægelser udgør et kraftfuldt og effektivt selvbehandlingssystem der både virker forebyggende og helbredende.

Metoden bygger på selvhjælp og fremmer og aktiverer kroppens egen, iboende evne til at helbrede og regenerere sig selv.

Metoden bygger på en helhedsopfattelse af mennesket, hvor krop, sind og sjæl påvirker hinanden.

Hvordan gør vi?

I en spiseforstyrrelse og selvskade er forholdet til krop og motion ofte destruktivt enten med stor mental kontrol eller med ligegyldighed eller had overfor kroppen.
Qi Gong bygger på dyb viden om kroppens funktion og dens samarbejde med psyken – og naturen. Gennem instruktionerne gives en støtte til at balancere mental kontrol og kropslig afslappelse ved at forbinde sig med kroppens og psykens ressourcer. Fokus flyttes fra stress, udseende og præstation i en ydrestyret oplevelse af egen krop – til at opleve kroppen indefra og erfare ro, afspænding og accept af følelserne i kroppen. Qi Gong styrker således kropsbevidstheden og indeholder afspænding og visualisering af en sund krop i kontakt med naturen. Dette fremmer de regenerative processer i kroppen.
Qi Gong giver styrke, smidighed og balance, og løsner spændinger i kroppen. Undervisningen skaber et individuelt kropsarbejde i en gruppe, hvor den enkelte kan koncentrere sig om sin egen proces; men stadig opleve fællesskab.

Forventet udbytte

Deltagerne får styrket deres kropsbevidsthed og sammenhængen mellem deres krop og psyke. De bliver støttet i at opleve sig selv indefra. Herved er der mulighed for at den destruktive mentale kontrol mindskes.

Hvad kan daglig træning give dig

- Vitaliserer kroppen helt ned på celleplan og giver hermed mere energi.
- dæmper søvnlidelser, angst, udbrændthed og depression.
- fremmer hukommelse, koncentration og evnen til at løse komplekse opgaver.
- øger personligt overskud, arbejdsglæde, velvære og tilfredshed.
- skaber indre ro, velvære, større nærvær og opmærksomhed i dagligdagen.
- fordyber kontakten indadtil og giver større perspektiv på tilværelsen.
- giver større selvværd, selvaccept og selvforståelse.
- styrker evnen til at fuldt og helt at være til stede i nuet.
- balancerer krop og sind

Information og tilmelding
Karen Bro, aut. instruktør tlf.: 27 11 98 24

 

Abegg & Bro - Center for Spiseforstyrrelser
Baggesensgade 9.st - 2200 København N - Tlf.: 48 24 98 24
Konto: 3543 0016971472 - Cvr-nr: 32279759
Web: pfdesign