Metode
Relationsorienteret psykoterapi
- Vores metode er integrativ og vi arbejder primært med relationsorienteret- , sekundært oplevelsesorienteret, systemisk eller kognitiv psykoterapi.
- Vores behandling forudsætter, at der opbygges et tillidsforhold mellem terapeut(-erne) og den enkelte person.
- Ved børn og unge er samarbejde med familien vigtigt.
- Vi laver en kognitiv ramme gennem aftale om målsætning og evaluering af mål.
- Vi kan blandt andet supplere med kropsterapi, kunstterapi og ernæringsterapi.
![]()
Hvordan forløber terapien?
Efter telefonisk henvendelse bestilles den visiterende forsamtale som er uforpligtende.
I hjemlige omgivelser tages den endelige beslutning om at gå ind i terapiforløbet.
Vi starter med individuel terapi og individuel rådgivning, som senere suppleres med ernæringsterapi og grupper af forskellig art.
Det afgørende for processen er den tillid og forståelse, som opstår mellem terapeuten og de mennesker, der er berørt af lidelsen.
- Vi styrker en proces frem mod et realistisk liv.
- Vi afdækker mønstre, der fastholder lidelsen.
- Vi vejleder i ændring af den destruktive adfærd til mere sunde vaner.
- Vi hjælper til at sætte ord og billeder på de svære følelser.
- Vi arbejder i personens eget tempo.
Du arbejder med de svære tanker og følelser, der driver dig som menneske til at leve gennem en spiseforstyrrelse.
Du arbejder med ambivalensen, hvor der på den ene side ønskes et positivt liv og på den anden side fastholdes negative mønstre.
Du påtager dig at rykke ved dine fastlåste regler og systemer.
![]()
Hvorfor behøves hjælp?
Fordi en spiseforstyrrelse undergraver identitet, selvværd og helbred.
Fordi en spiseforstyrrelse styrer og kontrollerer personen og familien.
Alle der er berørt af en spiseforstyrrelse har tit brug for rådgivning eller terapi.
Vores tilbud henvender sig til personer i alle faser af en spiseforstyrrelse.
- Når mistanken om en spiseforstyrrelse melder sig gives rådgivning til familien. Ide første stadier af en spiseforstyrrelse er en tidlig indsats vigtig, for en god prognose for helbredelse. Det giver den bedste mulighed for at få den skadelige udvikling stoppet og vendt.
- For en person der er kommet længere ind i spiseforstyrrelsen er støtte udefra oftest en nødvendighed for at finde vej ud.
- Efter en hospitalsbehandling er det nødvendigt at forebygge tilbagefald. Der behøves støtte til at vende tilbage til en sund livsform.