Professionelle

Vi tilbyder undervisning og supervision om spiseforstyrrelser til professionelle fag- og personalegrupper.

Vi har 10 års erfaring med behandling af og formidling omkring spiseforstyrrelser og selskade.

Vi tilrettelægger foredrag, temadage og kurser til mange målgrupper.

Vore undervisere er vore ledende psykoterapeuter, psykolog, pædagog, ernæringsterapeut, kropsterapeut, zoneterapeut, afspændingpædagog, socialrådgiver og kunstterapeut. Alle med særlig erfaring mht. spiseforstyrrelser.

Temaer

  • Forebyggelse og tidlig opsporing
  • Identifikation af spiseforstyrrelser og risikoadfærd, at se signalerne
  • At stille de rigtige spørgsmål
  • Behandling i forhold til grad og art
  • Hvorfor modarbejder hun sin bedring ?
  • Det negative sind
  • Årsagsforklaringer
  • Nervesystemets ressourcer
  • Kreativt arbejde med spiseforstyrrelser
  • Støtte til pårørende

Vi tilbyder i øvrigt:

Konsulentbistand til ansøgning og styring af rehabiliteringsprojekter og metodeudvikling

Peronaletræning ud fra Det dobbelte fokus i psykosocialt arbejde – klient og behandler

Personaleudvikling – supervision – stresshåndtering
Kurser – temadage – foredrag

feks.:

3 timer med nervesystemets ressourcer

I kontakt med spiseforstyrrelse kommer du ud for mange situationer, hvor nervesystemet er i højstress. Det slider både på psyken og kroppen, og kan være med til at give uklarhed og kort lunte.

Under en gennemgang af nervesystemets funktion og reaktion får du indsigt i, hvad der sker – og vi kommer med en række øvelser, som du kan bruge i hverdagen til at aflade dit nervesystem og få det i ro. Det er meget gavnligt, hvis nervesystemet “lander” mindst en gang i døgnet.

Øvelserne kan også hjælpe dig til generelt at få et mere fleksibelt nervesystem. Alt i alt kan det hjælpe dig til at passe bedre på dig selv – og støtte din Klient med spiseforstyrrelse bedre.

Indhold

  • Nervesystemets funktion
  • Nervesystemets opbygning
  • Kamp, flugt, stivnen (frys)
  • Kropsbevidsthed
  • Resurseopbygning og anvendelse
  • Stress smitter

feks:

OPLÆG TIL
2-timers møder i 12-mandsgrupper for praktiserende læger

Hvordan kan vi forstå og hjælpe patienter med spiseforstyrrelser ?
En hyppig dødsårsag blandt unge kvinder i dag er anoreksi. Kan lægen gøre noget?

Spiseforstyrrelser – hvor udbredt er problemet?

Det er især unge kvinder, der udvikler spiseforstyrrelser. De seneste tal fra Statens Institut for folkesundhed konkluderer, at 11 % af alle danske kvinder har risikoadfærd for spiseforstyrrelser, men at det især er udbredt blandt de helt unge kvinder under 20 år, hvor hyppigheden er 25,7%.

Der findes ikke eksakte tal på, hvor mange unge, der rent faktisk udvikler spiseforstyrrelser, men ifølge notatet fra Socialministeriet viser nyere tal, at ca. 1 % af unge piger og kvinder mellem 14 og 24 år lider af anoreksi, og at mindst 4-5 % i samme aldersgruppe lider af bulimi. Antallet af tvangsspisere er ukendt, men der er en del.

Det bedste er tidlig forebyggelse.
Lægen kommer i kontakt med de unge og har mulighed for at opdage risikoadfærd og bidrage til forebyggelse og tidlig opsporing.

Jo tidligere man kommer i behandling, jo bedre er resultatet
Jo tidligere man får hjælp, jo hurtigere får man det bedre
Jo tidligere man får hjælp, jo mindre omfattende og langvarig er behandlingen.

Det handler både om mad og om følelser

Under behandlingsforløbet er det ofte nødvendigt med et tværfagligt samarbejde mellem lægen, der tager sig af den fysiske del – og psykologen/psykoterapeuten, der står for arbejdet med den psykiske del. Vi ser lægen som patientens livline og sikkerhedsnet.

Det er vigtigt for at give den optimale støtte til patienten, at lægen har en god forståelse af patientens reaktionsmåde ud fra et kendskab til sygdommenes psykologiske baggrund og udvikling. Det bliver lettere at forstå, at patienterne ikke gør, hvad man råder dem til, selv om de giver udtryk for, at de kan se det hensigtsmæssige i det.

Nogle patienter klager over, at deres læge ikke forstår dem og ikke tager problemet alvorligt.

Selvfølgelig tager læger sygdom alvorligt, men når patienten udtaler sig forsigtigt og der kun er tale om risikoadfærd, så risikerer lægen at overse og overhøre de små tegn. Måske mangler lægen ajourført viden om, hvad det er relevant at gøre.

Lægen er ofte den, der har den bedste mulighed for at bidrage til sygdomserkendelse og informere om følgevirkninger.

 

Abegg & Bro - Center for Spiseforstyrrelser
Baggesensgade 9.st - 2200 København N - Tlf.: 48 24 98 24
Konto: 3543 0016971472 - Cvr-nr: 32279759
Web: pfdesign