Supervision & undervisning om spiseforstyrrelser

Vi har 15 års erfaring og ekspertise omkring arbejdet spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd og tilbyder undervisning og supervision.

At arbejde dagligt med personer med spiseforstyrrelser eller selvskade er en specialistopgave der kræver særligt kendskab til de negative psykiske mekanismer der styrer personen.

Vi tilbyder supervision for enkeltpersoner og personalegrupper
Supervisionen er psykodynamisk og i personalegrupper anvendes endvidere systemiske værktøjer

Vi tilbyder undervisning, temadag og gå-hjem-møder om spiseforstyrrelser og selvskade.
Vi tager f.eks. ud til bosteder, efterskoler og andre institutioner og holder inspirerende oplæg eller temadage.

I kan vælge såvel  psykologisk, pædagogisk som kropslig og ernæringsmæssig tilgang som inspiration til nye muligheder for at optimere ressourcer hos medarbejdere til at støtte de unges proces mod bedring.
Vi tager udgangspunkt i samarbejde med ledergruppen eller personalegruppen hvad i har brug for og hvilke udfordringer i netop står med.

Vi har f.eks. løst opgaver omkring supervision og undervisning for

  • Torupgård, Nørrebro
  • Thorshøjgård, Ishøj
  • Grennesminde, Bornholm
  • Toftens Akuttilbud, Ringe
  • University Colligie, Odense
  • Hjørnegården, Fyn

Vi har bl.a. holdt temadag om:

  • Mangelfuld affektregulering – Nyt udviklingspsykologisk lys på årsagssammenhænge
  • Multifaktoriel årsagssammenhæng
  • Hvad er spiseforstyrrelsernes kendetegn
  • Stressede børn
  • Spiseforstyrrelser og ernæringsterapi

3 timers oplæg om:

  • Når mad og følelser bliver ét – inspiration til støtte
  • Mad og følelser
  • Få appetitten i balance, hvad gør dig behagelig mæt og tilfreds
  • Mad, behag og behov, hvad skal man spise for at fungerer optimalt

Vi kommer med 1- 2 oplægsholdere der brænder for deres fag og sag, som er engagerede og passionerede for hver deres specialer. I får både overvejelser belyst og direkte muligheder for handling her og nu præsenteret.

Teori

Vi ser dels årsagssammenhænge som multifaktiorelle fra et systemisk og kulturelt synspunkt; dels som individuelt disponeret i lyset af den nyeste udviklingspsykologiske forståelse, der bygger på neuroaffektiv udviklingsteori, forståelsen for den kombination af individuel psykisk sårbarhed og mangelfuld affektiv regulering der ofte fører til selvmedicinering7selvdestruktiv adfærd.
Mangelfuld affektregulering – Nyt udviklingspsykologisk lys på årsagssammenhænge til spiseforstyrrelser, selvskade og anden selvmedicinering. Undervisning trækker bl.a. på teorier af Daniel Stern og Susan Hart.

Læs mere om vores gode erfaringer vi har udviklet gennem vores metodeudviklingsprojekter, Metodeudvikling, klik her.

Vejledning til studerende

Abegg & Bro tilbyder undevisning og vejledning til studerende. Vi tilbyder interview, undervisning og coacing i forbindelse med opgaver og specialer for enkeltpersoner og grupper.

 

Til Professionelle læger, sundheds sektoren, lærer og pædagoger

Vi yder foredrag, oplæg, undervisning og supervision om spiseforstyrrelser, cutting, HSP til professionelle fag- og personalegrupper.

Vi har over 13 års erfaring med behandling af og formidling omkring spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd og HSP.

Vi tilrettelægger foredrag, temadage og kurser til mange målgrupper.
Vore undervisere er vore ledende psykoterapeuter, psykolog, pædagog, ernæringsterapeut, kropsterapeut, zoneterapeut, afspændingpædagog, socialrådgiver og kunstterapeut. Alle med særlig erfaring mht. spiseforstyrrelser, cutting og HSP.

Temaer

  • Forebyggelse og tidlig opsporing
  • Identifikation af spiseforstyrrelser og risikoadfærd, samt at se signalerne
  • At stille de rigtige spørgsmål til den unge
  • Behandling i forhold til diagnoser, grad og art
  • Hvorfor modarbejder han/hun sin bedring ?
  • Det negative sind
  • Årsagsforklaringer
  • Nervesystemets ressourcer
  • Kreativt arbejde med spiseforstyrrelser
  • Den nødvendige Støtte og orientering til pårørende

Vi yder i øvrigt:

Konsulentbistand til ansøgning og styring af rehabiliteringsprojekter og metodeudvikling

Peronaletræning ud fra Det dobbelte fokus i psykosocialt arbejde – klient og behandler
Personaleudvikling – supervision – stresshåndtering
Kurser – temadage – foredrag

feks.:

3 timer med: Nervesystemets ressourcer

I kontakt med spiseforstyrrelse kommer du ud for mange situationer, hvor nervesystemet er i højstress. Det slider både på psyken og kroppen, og kan være med til at give uklarhed og kort lunte.

Under en gennemgang af nervesystemernes funktioner og reaktioner får du indsigt i, hvad der sker i psyken – og vi kommer med en række øvelser, som du kan bruge i hverdagen til at berolige dit nervesystem og få det i ro. Det er meget gavnligt for os alle, hvis nervesystemet “lander” mindst en gang i døgnet.

Øvelserne kan også hjælpe dig til generelt at få et mere fleksibelt nervesystem. Alt i alt kan det hjælpe dig til at passe bedre på dig selv – og støtte din “Klient med spiseforstyrrelse, cutting, HSP” – bedre.

Indhold

  • Nervesystemets funktion
  • Nervesystemets opbygning
  • Kamp, flugt, stivnen (frys)
  • Kropsbevidsthed
  • Resurseopbygning og anvendelse
  • Stress smitter
  • Eksempler

Ring og får jeres foredrag, oplæg, kursus håndsyet. Tlf.nr. 4824 9824

OPLÆG TIL LÆGER

2-timers møder i 12-mandsgrupper for praktiserende læger

Hvordan kan vi se, forstå og hjælpe patienter med spiseforstyrrelser ?

En hyppig dødsårsag blandt unge kvinder i dag er anoreksi. Hvad og hvornår skal  lægen gøre noget?

Ring og får jeres foredrag, oplæg, kursus håndsyet. Tlf.nr. 4824 9824

Spiseforstyrrelser – hvor udbredt er problemet?

Det er især unge kvinder, der udvikler spiseforstyrrelser. De seneste tal fra Statens Institut for folkesundhed konkluderer, at 11 % af alle danske kvinder har risikoadfærd for spiseforstyrrelser, men at det især er udbredt blandt de helt unge kvinder under 20 år, hvor hyppigheden er mindst 25,7%.(Tallene i Norge og Sverige er større)

Der findes ikke eksakte tal på, hvor mange unge, der rent faktisk udvikler spiseforstyrrelser, men ifølge notatet fra Socialministeriet DK. viser nyere tal, at ca. 1 % af unge kvinder og  mænd mellem 14 og 24 år lider af anoreksi, og at mindst 4-5 % i samme aldersgruppe lider af bulimi. Antallet af tvangsspisere er ukendt, men der er en del.

Det bedste er tidlig forebyggelse. Læger, sundhedsplejesker, lærer og pædagoger er i kontakt med de unge i praksisen og på skolerne. De har mulighed for at opdage risikoadfærd og bidrage til forebyggelse og tidlig opsporing. Lad os fortælle hvad og hvilken form for forebyggelse og tidlig opsporing.

Jo tidligere de unge og deres familie kommer i behandling, jo bedre er prognoserne og resultaterne af behandlingen
Jo tidligere de får hjælp, jo hurtigere får de det bedre.
Jo tidligere de får hjælp, jo mindre omfattende og langvarig er behandlingen.
Det handler både om mad og om følelser

Hvad er det de unge behøver hjælp til?

Alle de situationer, hvor livet bliver for svært !!!! F.eks. ved mobning, skilsmisser, dødsfald og kriser.

De unge står alt for tit alt for alene med følelsesmæssige problemer, som de tror der forventes de selv skal7kan klare. Det kan/skal de ikke!!!

Under behandlingsforløbet er det ofte nødvendigt med et tværfagligt samarbejde mellem lægen, der tager sig af den fysiske del – og psykologen/psykoterapeuten, der står for arbejdet med den psykiske del. Vi ser lægen som patientens fysiske livline og sikkerhedsnet.

Det er vigtigt, for at kunne give den optimale støtte til patienten, at lægen har en god forståelse af patientens reaktionsmåde ud fra et kendskab til sygdommenes psykologiske baggrund og udvikling. Det bliver lettere at forstå, at patienterne ikke gør, hvad man råder dem til, selv om de giver udtryk for, at de kan se det hensigtsmæssige i det. Her tænker vi på det delte negative sind.

Nogle patienter klager over, at deres læge ikke forstår dem og ikke tager deres problemer, altså angst for mad og egne følelser, alvorligt.

Selvfølgelig tager læger sygdom alvorligt, men når patienten udtaler sig meget forsigtigt og der kun er tale om risikoadfærd, så risikerer lægen at overse og overhøre de vigtige små tegn. Måske mangler nogle læger ajourført viden om, hvad det er relevant at gøre i fasen med risikoadfærd.

Lægen er ofte den, der har den bedste mulighed for at bidrage til sygdomserkendelse og informere om følgevirkninger, i denne tidlige fase.