Ortoreksi

Hvad er ortoreksi?
Ortoreksi er i Danmark endnu ikke en ’anerkendt’ spiseforstyrrelse og har ikke diagnosekriterier. Lidelsen minder meget om anoreksi. I ortoreksi kan personen imidlertid spise større portioner, dog stadig ofte med mange individuelle tvangsprægede regler og systemer.

Det er en livsstilssygdom med et symptombillede med stor risikoadfærd, der gør at personen kan risikere at glide over i en egentlig spiseforstyrrelse. Ortoreksi kan ligeledes vise sig som et selvstændigt spiseforstyrrelsesforløb. Og endelig ses ortoreksi som en afsluttende fase på vej ud af anoreksi. I USA har denne spiseforstyrrelse været beskrevet i mere end 10 år.

Ser vi ortoreksien på spiseforstyrrelsernes kontinuerte spektrum mellem rask og syg, ligger den i grænselandet mellem risikoadfærd og spiseforstyrrelse. Den er en knivsæg nogle kan balancere deres liv på.

Det er en tilstand som er en alvorlig risikoadfærd, eller som kan være en livsstil man hænger fast i på vejen ud af spiseforstyrrelsen.

Det er en måde at balance sit liv på, der klart kan være at foretrække frem for den akutte spiseforstyrrelse, hvor livet vælter.

Vi ser ofte ortoreksien hos lidt mere modne personer. Kendetegnene er til dels de samme som ved andre spiseforstyrrelser: f.eks. social tilbagetrækning/isolation, stor afhængighed af familien, lavt selvværd. I værdier og adfærd er der også grundlæggende sammenfald med andre spiseforstyrrelser. Der er ofte en del identitet bundet til livsstilen, og derfor kan det være svært at slippe den. ”Jeg er den der lever rigtig sundt og gør det rigtige, derfor er jeg rigtig god.”

Psykiske mekanismer

  • Ortoreksi er tvangsmæssigt yderstyret af sundhedsidealer
  • Overbevist om rigtigheden af fanatisk oversund livsstil
  • Specialiserer sig i kun at gøre det rigtigste
  • Identitet: Jeg gør det rigtige = jeg er rigtig = mit liv er rigtigt
  • Bange for kritik og for at fejle

Tegn på ortoreksi

Følgende test om ortoreksi er hentet fra den amerikanske læge Steven Bratmans hjemmeside. Hvis du kan svare ja til 4-5 af spørgsmålene, er det på tide at være mere afslappet med dine kostvaner. Hvis du kan svare ja til dem alle, har du en velvoksen besættelse af at spise sundt, og skal derfor søge professionel hjælp, mener den amerikanske læge Steven Bratman.

  • Bruger du mere end tre timer om dagen på at tænke på sund kost?
  • Planlægger du din mad til i morgen?
  • Er du mere optaget af indholdet i det, du spiser, end i fornøjelsen ved at spise det?
  • Har du oplevet, at efterhånden som du bliver mere tilfreds med din diæt, bliver din livskvalitet ringere?
  • Bliver din diæt hele tiden mere strikt?
  • Fravælger du oplevelser med mad, du engang nød?
  • Føler du mere selvværd, når du spiser sundt? Ser du ned på folk, som ikke spiser sundt?
  • Føler du skyld eller selvlede, når du spiser mad, du kan lide, men som ikke er på din diæt?
  • Betyder din diæt, at du er socialt isoleret?
  • Når du spiser det, du har planlagt, føler du så en fredfyldt følelse af total kontrol?

Du kan også spørge dig selv: har jeg kontrol over kontrollen, eller har kontrollen kontrol over mig?