Bulimi

Hvad er bulimi?

Bulimi kan udleves på mange forskellige måder. Bulimi er normal spisning eller overspisning,
med vægtregulerende adfærd. Overspisningen kan være mange portioner mad i løbet af døgnet,
hvor nogle af dem, eller de fleste -kastes op.

Ved Bulimi springes også måltider over, personen bliver sulten
og derfor kommer der naturligt en voldsom trang til at spise,
som resulterer i uhæmmet spiseanfald med efterfølgende opkastninger.

Eller Ved Bulimi krædser tankerne ustandselig omkring mad.
Der spises mange gange om dagen og nogle gange kastes maden op.

De er ofte specielle fødevare der spises, når det skal holdes inde i maven og andre madvare der spises,
når planen er at de skal kastes op. Det forbudte mad og det tilladte mad.

Generelt er der mange tanker omkring egen vægt, frygten for at blive for tyk og måder,
hvorpå det kan lykkes at tabe sig f.eks. ved at:

  • Motionere meget
  • Faste
  • Tage medicin
  • Kaste op
  • Andre vægtregulerende adfærd

Bulimi starter ofte med en skrap slankekur. Det kan også begynde med anoreksi, som så udvikler sig til bulimi.

Mange med bulimi går ikke til læge, men lever et parallelt liv i hemmelighed.
Derfor er det svært at få et reelt tal på, hvor mange mennesker, der har sygdommen.

Det skønnes, at 2 – 3 % af alle kvinder får bulimi.
Sygdommen er mest almindelig hos teenagepiger og unge kvinder. Drenge får oftere bulimi end anoreksi.

Vi kan også hjælpe dig

 

Vi kan hjælpe dig nu! Kontakt os for terapi, rådgivning og støtte. Ring 2711 9825 eller 2711 9824

 

 

Psykiske mekanismer

  • I bulimi er der en tendens til at skjule mere og mere for andre
  • Identitet: jeg skjuler hvem jeg egentlig er
  • Personen er bange for ikke at blive accepteret

Årsager til bulimi

Bulimi forekommer typisk i højtudviklede lande, men ses dog i hele verden. Sygdommen hænger tæt sammen med samfundets og mediernes skønhedsideal, hvor idealmennesket fremstilles som sygelig tynd. Meget tyder derfor på, at bulimi først og fremmest er en sygdom, som påvirkes fra vores kultur.

Oftest starter bulimi med en slankekur for at holde vægten nede. Som led i slankekuren springes måltider over. Det fører til en så voldsom spisetrang, at det til sidst går over gevind og store mængder mad spises på kort tid. Det giver en meget ubehagelig tilstand i maven, frygten stiger for, at planen med at holde vægten ikke kan holdes, og derfor tvinges maden som symbol på ”det svære ved livet” ud af kroppen. Næste dag begynder det forfra.

Følelsesmæssigt udspringer bulimien ud af, at livet synes for svært, sårbart og rodet. Der er en oplevelse af utilstrækkelighed og en higen efter at være “perfekt”. Det bliver et forsøg på at “passe” ind i andres forestilling om, hvordan du bør være, fordi du ikke mener, at du er go’ nok som du er. Mange med spiseforstyrrelser er også særligt sensitive.

Genetiske og biokemiske årsager

Den seneste forskning har fundet biokemiske uregelmæssigheder i bulimikeres hjerne. Specielt har man hos bulimikere fundet mangler, hvad angår de signalstoffer, der regulerer mæthedsfølelsen. En ny undersøgelse har kædet bulimisk adfærd sammen med manglende tryptofan i kroppen. Tryptofan er en naturlig forekommende aminosyre, der findes i adskillige fødevarer (f.eks. ost og kød). Stoffet bruges til at danne serotonin, der spiller en vigtig rolle i appetitreguleringen. Man har endvidere fundet, at mange bulimikere har en lavere forekomst af leptin – et protein, der forhindrer fødeindtagelse. I modsætning til de fleste mennesker, der kun spiser, når de er sultne, reagerer bulimikere på den blotte tilstedeværelse af mad.

Et studie omhandlende 1900 tvillinger tyder endvidere på, at bulimi kan være arvelig. Mere forskning på området er undervejs for at afklare, hvilke gener der spiller ind.

Et enkelt studie har peget på, at hormonel ubalance måske kan hænge sammen med udviklingen af bulimi. I følge studiet har nogle bulimikere for meget af hormonet testosteron, som fremmer følelsen af sult, og for lidt af hormonet østrogen.