Anoreksi

Dette gælder både for Anoreksi, Bulimi, Ortoreksi og overspisning, at en spiseforstyrrelse rammer både piger og drenge, ofte i alderen 12 – 24 år.

Anoreksia Nervosa

Sygdommen er karakteriseret ved:

  • Vægttab, som personen selv fremkalder ved at undgå ‘fed’ mad, motionere meget, indtage medicin eller ved selvdestruktiv opkastning.
  • Stærk frygt for fedme og vægtstigning.
  • At mange tanker kredser igen og igen om træning, mad og kalorier.
  • At personen laver mange regler for, hvad der må spises, og hvor meget der skal motioneres.
  • At personen sætter sig et lavt mål for, hvad vægten må vise.
  • Hormonforstyrrelser med manglende menstruationer og store humørsvingninger.

Hvorfor får man anoreksi?

Man kender ikke den præcise årsag til anoreksi. En af de faktorer, der betyder noget, er de kulturelle forhold, idet sygdommen fortrinsvis optræder i den vestlige del af verden.

Det moderne slanke kvindelige skønhedsideal, puberteten, dødsfald i nærmeste familie eller tab af en god veninde er andre faktorer, der kan spille ind.

Der er særlig risiko for, at modeller, balletdansere og elite-idrætsudøvere rammes af nervøs spisevægring, fordi det forventes, at de er særligt slanke. De er samtidig underlagt et højt præstationspres