Hvad er spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der starter som en overlevelsesstrategi og udvikler sig til en livsstilssygdom – der bliver den eneste måde personen kan overskue at leve sit liv på.

  • På det ydre plan er personen så forstyrret i sit forhold til at spise, til mad, krop og vægt,at det styrer og forstyrrer personens almindelige liv.
  • På det indre plan er det en psykisk tilstand af nervøsitet og kaos, der opstår, når livet bliver for svært på et følelsesmæssigt plan og for uoverskueligt på et mentalt plan.

De generelle træk

Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, hvor der fokuseres meget på mad. Anoreksi og bulimi er de to mest kendte spiseforstyrrelser – overspisning er i de sidste 10 år blevet anerkendt som en spiseforstyrrelse og ortoreksi er senest kommet til og kaldes den fjerde spiseforstyrrelse.

Anoreksi (mangel på begær) og bulimi (spiseanfald fulgt af vægtregulerende adfærd) minder på nogle måder om hinanden men er i virkeligheden to meget forskellige sygdomme. Bulimi starter ofte på samme måde som anoreksi med at gå på slankekur og tabe sig. Taber du meget hurtigt 5 kg eller mere, mener genforskere, at det kan aktivere de prædisponerede medfødte gener for spiseforstyrrelser, som vi kan bære i vores arvemasse.

Hvad enten det er anoreksi eller bulimi, bliver kroppen fejlernæret og de fleste sulter sig i perioder. Ved anoreksi spises der meget lidt og vægttabet begynder. Er det bulimi, ser vi at enkelte måltider springes over, for derefter at opgive den sultne tilstand, spise sig overmæt og kaste maden op eller vægtregulere på anden måde. Pr. definition er forskellen på anoreksi og bulimi de spiseanfald, én med bulimi får. Det får én med anoreksi ikke. Ved diagnosen anoreksi vejer kroppen mindst 15% under normalvægten (f.eks. 45 kg i stedet for 60 kg). Ved bulimi ses ofte en vægt omkring de normale grænseværdier, som kan variere i perioder. Ortoreksi er ved første syn den helt rigtige måde at leve og spise på. Livsstilen bliver med tiden angst- og tvangspræget og livet ændret fra at leve til at overleve.

Psykologisk og følelsesmæssigt er en spiseforstyrrelse meget tvangspræget og lidelsesfuld. En følelse af utilstrækkelighed og en higen efter at være “perfekt” tynd, i et forsøg på at tilpasse sig andres forventning og opnå anerkendelse. Den bagved liggende forestilling er at du ikke tror på, at du er go’ nok, som du er; det er derfor du behøver at lave dig/din krop om.

Diagnoselisten ICD 10 inddeler spiseforstyrrelser i syv forskellige former:

Atypiske spiseforstyrrelser: Anoreksi og bulimi har nogle ganske bestemte kriterier. Hvis disse kriterier ikke opfyldes, kan diagnosen være Atypisk Anoreksi eller Atypisk Bulimi.
BED – Binge Eating Disorder eller tvangsspisning eller overspisning falder i dette diagnosesystem ind under atypiske spiseforstyrrelser. Det samme gør ortoreksi.

Der er flere fælles træk

  • Stærk frygt for fedme og vægtstigning
  • At mange tanker kredser om mad og kalorier
  • Perfektionistiske idealer vedr. krop, udseende, vægt, karakter
  • Store humørsvingninger
  • Koncentrationsbesvær
  • Grundlæggende et sensitivt sind
  • Psykosocial opstået sorg
  • Oplevelsen af at kampen er forgæves

Behandling af spiseforstyrrelser

Professionel fysisk og psykisk hjælp er nødvendig for at komme ud af en spiseforstyrrelse.

Vi i Abegg & Bro har erfaring for, at der er brug for samme type behandlingsindsats til de forskellige typer af spiseforstyrrelser, nemlig en tværfaglig terapeutisk indsats hvor der støttes fysisk, psykisk, kropsligt og socialt.

Det er en god idé at få kostvejledning hos ernæringsterapeuten, som kan hjælpe med at ændre skæve spisevaner og finde en kost, personen kan lide og har brug for. Det sker bl.a. ved at undervise i, hvordan kosten og kosttilskud (vitaminer og mineraler) stabiliserer celler, hormoner, søvn og kroppens genopbygning.