Data og tal om spiseforstyrrelser i Danmark

Red. Karen Bro, 2005

Spiseforstyrrelser kan opdeles i

• a. nervøs spisevægring (anorexia nervosa);
• b. nervøse spiseanfald (bulimia nervosa);
• c. overspisning førende til fedme (adipositas);

Atypisk spiseforstyrrelser er f.eks. trøstespisning, dvs. overdreven fødeindtagelse i forbindelse med belastende påvirkninger, fx dødsfald, skilsmisse, ulykkestilfælde eller opkastning forbundet med anden psykisk forstyrrelse, fx hypokondre tilstande.

Både spisevægrings- og spiseanfaldslidelser ses altovervejende hos yngre kvinder, ofte i 15-20 års alderen. Det er et velkendt fænomen i skolernes ældste klasser.

Forekomst

Egentlig nervøs spisevægring og bulimi ses hos knap 1-3% af unge mellem 15 og 24 år. Men mere end 25% af denne aldersgruppe vægtregulerer og er i fare for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Langtidsforløbet af spiseforstyrrelser er varierende. For nervøs spisevægring regner man med, at ca. en fjerdedel bliver helt raske, en fjerdedel klarer sig nogenlunde med enkelte vedvarende symptomer, mens resten har vedvarende betydelige handikap. 15-20% dør af forskellige komplikationer eller ved selvmord.

Det er ret bekymrende læsning og her er lidt mere statistik…

Udgangspunktet for følgende tal er Sundhedsstyrelsens rapport fra december 2005. Her kan man læse, at 55.650 kvinder mellem 15 og 45 år har en spiseforstyrrelse. Tallene fordeler sig således på de enkelte spiseforstyrrelser:

• Anoreksi: 3.150
• Bulimi: 21.000
• Overspisning: 31.500

Dertil kommer så alle de kvinder, der er under 15 år og over 45 år samt alle de mænd, der har en spiseforstyrrelse. LMS anslår, at i alt 75.000 mennesker i Danmark lider af en spiseforstyrrelse:

• Anoreksi: 5000
• Bulimi: 30.000
• Overspisning: 40.000

Dertil kommer den udbredte holdning blandt mange, der beskæftiger sig med spiseforstyrrelser, at halvdelen af alle spiseforstyrrelser er uopdagede; noget vi jævnligt bekræftes i på vores rådgivning – især inden for overspisning.

Dødelighed

En efterundersøgelse af patienter med anoreksi viser, at efter 10 år er 7 % døde, og efter 20-30 år er dødeligheden 15-18 %. Patienterne dør af sygdommen selv eller af selvmord. For de 600-2100 piger med anoreksi vil det sige, at 90-350 piger efter 20-30 år er døde af sygdommen. Sådan kan man dog ikke helt regne det ud, da de 15-18 % dækker over alle piger med anoreksi – altså ikke bare de 15-24-årige, som de 600-2100 piger dækker over.

Der er heldigvis også god behandlings muligheder…

Behandling

Den gennemsnitlige sygdomsvarighed for anoreksi er 3-6 år – fra patienten bliver registreret. Dvs. at sygdommen reelt godt kan have varet meget længere end 3-6 år, fordi der kan gå mange år, hvor den, der er syg, måske ikke vil erkende, at hun/han har en spiseforstyrrelse og derfor ikke søger behandling. Eller det kan være, at vedkommende ikke har været syg nok til, at nogen tog hende/ham alvorligt.

Efter mindre end 4 år er gennemsnitligt 33 % af anoreksipatienter raske
Efter 4-10 år er gennemsnitligt 47 % raske
Efter mere end 10 år er gennemsnitligt 73 % raske
15-25 % har et kronisk eller meget langvarigt sygdomsforløb
For både anoreksi og bulimi er tilbagefaldshyppigheden desuden rapporteret til at ligge mellem 25-50 %. Dvs. at 25-50 % får anoreksi eller bulimi igen, selvom man troede, de var raske.

Der findes kun få efterundersøgelser af patienter med bulimi. Helbredelsesprocenten skønnes at være 50-60 %. Dvs. at ca. 40 % af patienterne med bulimi faktisk ikke bliver raske.

Hos patienter, der lider af overspisning, fører behandling til, at overspisningsperioderne på kort sigt reduceres hos 60-90 % af patienterne. Der er kun sparsom viden om det videre forløb, men en efterundersøgelse har vist, at hovedparten af patienterne efter 6 år ikke længere lider af overspisning, men at ¼ fortsat er overvægtige.

Sakset  Landsforeningen for spiseforstyrrelser og Jubii IQ