Aldrig mæt – hverken på kærlighed eller mad
En barndom fyldt med angst og vold i stedet for varme og ømhed gjorde Mille til en pige uden selvværd. I hendes indvendige kaos blev der efterhånden ikke engang plads til at mærke sulten…
En af to artikler om anoreksi og bulimi fra bladet Topmodel 2003
Af Lissen Jacobsen ©
Mille har stort set ingen positive barndomsminder, selv om hun godt ved, at der må have været nogle gode, hyggelige oplevelser – nemlig på de tidspunkter, hvor hendes far var væk hjemmefra i længere perioder. Det ved hun, at han var, men hun kan ikke huske det.
Dét, hun kan huske, er den atmosfære, der var i hjemmet, når han var der. En atmosfære af negativ stemning med truslen om ballade og vold mod hendes mor liggende latent i luften. Så det gjaldt om at være stille, ikke være i vejen, ikke blive anledningen til, at far – endnu engang – skulle eksplodere i raseri og slå løs på hendes mor.
Sarte sjæle der sulter sig
Anoreksi er en alvorlig sygdom, der har sit udspring i dybtliggende problemer, som den syge ofte ikke har erkendt eller ikke kan overskue. Et kaotisk indre skjules ved at have kontrol over det eneste, man er herre over: Sin egen krop. Men det kan være livsfarligt.
En af to artikler om anoreksi og bulimi fra bladet Topmodel 2003
Af Lissen Jacobsen ©
Lavt selvværd, usikkerhed på sig selv, problemer i familien bag en tilsyneladende pæn facade, misbrug, svigt, mangel på kærlighed og omsorg, mobning – og andre traumatiske oplevelser lægger alt sammen grunden til en sygdom, som vi især i de seneste 10-15 år har fået rigtigt øje på: Anoreksi.
Det er med andre ord en sygdom, som kommer indefra – og ikke bare et hysterisk ønske om at se godt ud, dvs. være super slank.
Artikel om kropskontrol
Artikel bragt i Ungdomsforskning Temanummer: Unge og Risiko, nr. 3, oktober 2002
Center for Ungdomsforskning. www.cefu.dk
Af Karen Bro og R. Theresa Abegg
Indledning ved ansvarshavende Birgitte Simonsen / redaktør Niels Ulrik Sørensen:
Risikoen for, at unge udvikler spiseforstyrrelser, er stigende. Tilværelsens mange valg og presset for at vælge rigtigt tynger de unge. De har mange muligheder – men kun sig selv at bebrejde, hvis det går galt. Og frygten for fiasko afføder et øget behov for kontrol over tilværelsen. En kontrol, der er næsten umulig at opnå i denne flimrende tid. Og så kaster flere og flere unge sig altså over kroppen som et afgrænset mål for kontrol. Alt sættes ind på at kontrollere kroppen. Maden vælges fra – ligesom venner, fornøjelser og alt det andet, som er med til at skabe livet.
Spiseforstyrrelsen er altså et fravalg af livet. Og et fravalg, der understøttes af nutidens idealisering af den tynde krop. Det skriver terapeuterne Karen Bro og R. Theresa Abegg, der er konsulenter for Landsforeningen for Spiseforstyrrelser. De opfordrer til et opgør med det herskende kropsideal.
Kropskontrol
Flere og flere i vores samfund udvikler spiseforstyrrelser.
Men hvor stor er risikoen? Hvem rammes? Hvorfor lige i vores samfund? Hvorfor i vores tid?
Og hvad kan vi gøre for at afhjælpe problemet?
For at kunne svare på disse spørgsmål må vi definere, hvad en spiseforstyrrelse er. Ikke mindst må vi skelne mellem spiseforstyrrelser og en naturlig interesse i sund livsstil. En definition sætter grænsen der, hvor en persons tanker om krop, kost og vægt fylder så meget i bevidstheden, at det griber ind i personens adfærd og liv på en måde, der på afgørende vis forstyrrer livsudfoldelsen.
